Supertanker: Alle regnbuens farver - og lidt til

Published: Oct. 13, 2020, 9:03 a.m.

Når vi ser en regnbue, ser de fleste seks farver, nemlig rød, orange, gul, grøn, blå og violet. Men hvis man er farveblind, ser man noget andet. Og hvis hunde kiggede på regnbuer, ville de se blå og grøn samt en anelse gul. Med Kant, kan man spørge om farverne ER i sig selv, i verden, eller om de opstår for os, i vores bevidsthed; noget som filosoffen og kunstneren Goethe undersøgte meget intenst. Og Alexander Baumgarten insisterede på at skønhed er betinget af erfaring og indsigt. Vi giver også farverne betydning: Rød er passion eller fare. Gul symboliserer falskhed, men er også den farve, der ligger tættest på det ubrudte, hvide lys og dermed lig med renhed. Beige er overklassens farve. Og den sorteste sorte, verden endnu har set, er Vantasort, og betragtes af nogle som djævlens værk. Farverne har eksistentiel betydning. Medvirkende: Hans Jørgen Frederiksen, lektor emeritus i Kunsthistorie, Århus Universitet. Jette Gejl, billedkunstner og studielektor i Kunsthistorie, Århus Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.