Fra besættelsens start talte og skrev Kaj Munk imod både samarbejdspolitikken og den tyske besættelsesmagt. I begyndelsen gik han ind for passiv modstand. Senere ændrede han synspunkt. Han blev den aktive modstands folkelige talsmand, og da han blev myrdet i januar 1944, blev han en samlingsfigur for alt hvad der følte sig dansk.