#16 PodJournalen: Rasmus Rasmussen om Blogcast

Published: Dec. 1, 2007, 11 a.m.

Rasmus Rasmussen er fotograf og forfatter, blogger og podcaster og bor i Seattle i USA. Derfra har han efterhånden fået et godt overblik over den danske blogosfære og podosfære. Han har podcastet siden før der var noget, der hed podcast, og har haft 3-4 podcasts, hvoraf BlogMagasinet er den nyeste. Via sin blog og podcast Blogmagasinet har han taget initiativ til Blogprisen, som nu er gået i nomineringsfasen, og om kort tid vil vi kunne stemme på en af de fem blogs, som har fået flest indstillinger fra læserne.

Interviewet foregår via Skype, og vi snakker om, hvorfor det er nemmere at gå i gang med at blogge end at podcaste.

Vi snakker også om en kommende podpris, og det skal jeg nok vende tilbage til i det nye år. I mellemtiden kan jeg kun anbefale at at være med til at stemme om Blogprisen 2008 ovre på Blogmagasinet.