Orientering Weekend - 13. feb 2021

Published: Feb. 13, 2021, 4:05 p.m.

Orientering Weekend har seneste nyt om terrorsagen, der har tråde til Tyskland. Vi får også en analyse af Rigsretssagen mod tidligere præsident Donald Trump. Hvad betyder den, når det hele tiden har været klart, at der ikke er flertal for at dømme Trump for at have opildnet til stormen på Kongressen. I Grønland forsøger indbyggerne at få klar besked om konsekvenserne af et stort mineprojekt i Kvanefjeld. Der er arbejdspladser i det, men mange er skeptiske. Hør hvilke miljøkrav, der skal opfyldes for at tillade et åbent mineområde og en kunstig sø med giftigt indhold. Et valg ser ud til at være lige om hjørnet, og her spiller mineprojektet også en rolle. Vært: Brita Kvist.