Orientering Europa - 10. jan 2021

Published: Jan. 10, 2021, 4:05 p.m.

Angrebet på den amerikanske kongres har forfærdet de europæiske politikere. Men også her i Europa står højrenationalismen stærkt. Så kan det samme ske her? Det spørger vi om. Så ser vi på Brexit-aftalen, som begynder at have konsekvenser. Flere europæiske onlinebutikker er stoppet med at sælge til briterne på grund af nye moms- og toldregler. Også danske firmaer overvejer om det fortsat kan betale sig. Det er også blevet dyrere for os som privatpersoner at modtage pakker fra UK. Vi fortæller om de nye regler og hvad de betyder for os. I Bosnien er der stadig ikke fundet en løsning for de 1400 flygtninge fra Lipalejren, der brændte ned lillejuleaften. Migranterne sultestrejker og mener de er ofre i et politisk spil. Så er Europa Parlamentet gået i tænkeboksen over den investeringsaftale EU og Kina er blevet enige om. Parlamentet skal godkende aftalen men modstanden vokser efter massearrestationen af prodemokratiske aktivister i Hong Kong. Vært: Marianne Skovlund. www.dr.dk/orientering/orientering-europa