Orientering - 8. sep 2020

Published: Sept. 8, 2020, 2:05 p.m.

Udenrigsminister Jeppe Kofod vil have, at Danmark får en ny, udenrigspolitisk strategi - der bygger på socialdemokratiske værdier. Men hvor ny bliver den i virkeligheden - og hvordan adskiller de socialdemokratiske værdier sig fra de tidligere? Vi analyserer udspillet med en ekspert - og et par udenrigspolitiske ordførere. Efter den irske EU-kommissær Phil Hogan for et par uger siden gik fra posten som handelskommissær, præsenterede Ursula von der Leyen i dag en mindre rokade i kommissionen. Det sker midt i corona-pandemien, hvor alt er kaotisk. Samtidig forhandler man om et nyt budget og en historisk genopretningsfond som skal redde EU landenes økonomi. I flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos bliver der konstateret stadig flere tilfælde af corona. Det får nu den græske regering til at gribe til nye drastiske midler: De vil bygge et enormt hegn rundt om lejren. Karen Hjulmand og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering