Orientering - 8. mar 2021

Published: March 8, 2021, 3:05 p.m.

Statskassen kan igen blive svindlet for millioner af kroner. Siden Skat i 2015 opdagede den formodede milliardsvindel med refusion af udbytteskat, har Skatteministeriet arbejdet på en ny udbyttemodel, der skal skærme den danske statskasse mod svindel med udbytteskat. Men en gennemgang af den kommende, nye lovgivning får nu en række skatte-eksperter til at slå alarm og advare om, at den nye model, som skatteministeren er på vej med, ikke vil forhindre den form for svindel, vi tidligere har set. De ca. fire millioner mink der er blevet gravet ned i området ved Nørre Felding og ved Karup omkring Viborg og Holstebro, skal graves op igen til maj. Det blev besluttet af et flertal i Folketinget tilbage i december. Opgravninger sker, fordi der har været kritik og usikkerhed om de miljømæssige konsekvenser af nedgravningerne. Nu giver også Miljøstyrelsen deres vurdering. En barndom i Yemen er en særlig form for helvede, lød det på en konference fra FN's generalsekratær António Guterres i sidste uge. FN advarer om, at Yemen kan ende i den værste sultkatastrofe i årtier, for kampe i landets Marib-region er eskaleret. En region, hvortil mange af landets internt fordrevne er flygtet. Mathias Bay Lynggaard og Karin Axelsson er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering