Orientering - 8. jan 2021

Published: Jan. 8, 2021, 3:05 p.m.

Forbrugerrådet Tænk kræver et opgør med de finansielle supermarkeder. Når du vælger bank, vælger du også automatisk hvor du skal have dit boliglån og hvilken ejendomsmægler, der skal sælge din bolig. Det er til skade for forbrugerne, mener Forbrugerrådet, som var til møde i Erhvervsministeriet i dag. Professionelle og veludrustede pirater gør det særdeles farligt for danske skibe at sejle igennem Guineabugten på Afrikas vestkyst. Vi fortæller hvad der skete, da det kort før jul lykkedes for pirater i farvandet at komme ombord på det danske skib Mærsk Cadiz. Få dage inde i det nye år, er 2020 opgjort til at være det varmeste år nogensinde sammen med det hidtidige rekordår 2016. EUs klimatjeneste, Copernicus, står bag målingerne, og rekorden føjer sig til de seneste seks års rekorder over de varmeste år målt på kloden. Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering