Orientering - 3. sep 2020

Published: Sept. 3, 2020, 2:05 p.m.

Vi kender alle ordningen med barns første sygedag, men hvad med barns første uge hjemme - mens vi venter på corona-test? Hvis en familie alle har symptomer, så skal man testes, og hvis der er små børn så skal man måske testes forskellige steder på forskellige tidspunkter. Men hvem skal betale for alle de her fridage, den ansatte eller arbejdsgiveren? Hvis Europa skal igennem en grøn omstilling, er der et enormt behov for sjældne metaller som for eksempel kobolt og litium til genopladelige batterier. EU-Kommissionen fremlagde i dag en strategi for, hvordan det skal kunne lade sig gøre. I dag har seks børn og unge fra Portugal indbragt en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er første gang det sker, og Danmark er sammen med 32 andre europæiske lande indklaget for manglende klimahandling, der udgør en trussel mod de portugisiske børn og unges ret til liv og helbred. Søren Carlsen og Karen Hjulmand er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering