Orientering - 29. okt 2020

Published: Oct. 29, 2020, 3:05 p.m.

Frankrig og resten af verden blev igen i dag vidne til et nyt terrorangreb på fransk jord. Denne gang blev tre personer knivdræbt ved Notre Dame kirken i Nice. Vi følger begivenhederne i Frankrig. Et bredt flertal i folketinget har forpligtet sig på at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent frem til 2030. Og det skal ske ved en omstilling af samfundet og økonomien. I øjeblikket er det transportområdet, der står for tur. Med Venstre, Konservative, De Radikale, SF og Enhedslisten, der ønsker 1 mio. elbiler eller flere, er der et flertal for 1 mio. elbiler. Men foreløbig mangler der en enighed om finansieringen. NATO er historisk skarp i sin kritik af det danske forsvar. Vi kan ikke forsvare os selv længe nok til, at forstærkninger kan nå frem, og vi lever ikke op til det, vi har lovet. NATO har helt ret, siger en ekspert, vi taler med. Karen Hjulmand og Karin Axelsson er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/Orientering