Orientering - 25. feb 2021

Published: Feb. 25, 2021, 3:05 p.m.

I årevis bad de om en undskyldning for de år, de var udsat for omsorgssvigt og mishandling på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland. Skiftende regeringer ville ikke tage ansvar, først da Mette Frederiksen blev statsminister fik de deres undskyldning. Og i dag har 17 tidligere Godhavn-drenge fået tilkendt hver 300.000 kr. i erstatning. Ved en ceremoni tidligere i dag fejrede Kinas præsident Xi Jinping sejren over fattigdom. Over 100 millioner mennesker er blevet løftet ud af fattigdom under Xis regeringsperiode, men er der virkelig ikke nogle fattige tilbage i Kina? Det forsøger vi at få et svar på. Ifølge regeringens egne eksperter kan genåbningen føre til, at der vil være 870 indlagte med Covid-19 den 15. april. Og med 870 indlagte kommer vi op i nærheden af det antal indlagte, som der var tilbage i begyndelsen af januar, da pandemien toppede herhjemme med over 900 indlagte. Men hvem bliver de indlagte (uanset om det bliver 200 eller 1000)? Og hvordan bliver deres sygdomsforløb, når de nu er smittet med den britiske variant B117? Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktør. www.dr.dk/orientering