Orientering - 22. sep 2020

Published: Sept. 22, 2020, 2:05 p.m.

En stor del af de borgere med handicap, der klager over kommunale afgørelser, får at vide, at kommunen ikke har styr på sagen. Det får flere til at frygte for de handicappedes og deres familie retssikkerhed. For det er ikke alle med handicap, der har overskud til at tage deres sag hele vejen til klagenævnet. Nu siger Dansk Erhverv også højt og tydeligt , at vi ikke kommer uden om grøn skattereform og en CO2-afgift, hvis vi skal nå 70 pct. klimamålet i 2030. For nylig afviste statsminister Mette Frederiksen ellers at bruge afgifter, endda på Dansk Erhvervs eget årsmøde. På Christiansborg begyndte forhandlingerne om minimumsnormeringer i dag med støttepartier. Og i forhold til sidste gang de mødtes, så har regeringens støttepartier skruet op for kravene. Mathias Bay Lynggaard og Karin Axelsson er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering