Orientering - 22. jan 2021

Published: Jan. 22, 2021, 3:05 p.m.

Efter coronaen ramte Danmark blev det hurtigt klart, at de ældre var særligt udsatte - de blev mest syge, og det var også her, man skulle finde langt de fleste døde, men selv med den viden har det været svært at beskytte de ældre. Især de seneste måneder. Det har været unødvendigt dårligt håndteret, siger en professor, vi taler med. Mange forældre til skolebørn er ved at miste tålmodigheden med at skulle jonglere både hjemmearbejde og hjemmeskole. De mener, at der er for lidt planlagt undervisning til at de kan få hverdagen til at hænge sammen. Oppositionsleder og Putin-kritiker Navalnyj har udgivet en to timer lang video om et palads, Putin angiveligt bygger med bestikkelsespenge, og han har indkaldt til demonstrationer i mere end 50 byer i morgen. Til gengæld svarer styret ved ikke kun at sætte ham i fængsel. Så sent som i dag er flere af hans allierede røget samme vej, og myndighederne siger, de ikke vil tillade folk at demonstrere for Navalnyjs løsladelse. Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering