Orientering - 20. jan 2021

Published: Jan. 20, 2021, 3:05 p.m.

Det er i dag store skiftedag i Washington, hvor Joe Biden overtager pladsen som USA's præsident. Orientering sender derfor live fra indsættelsen ved Det Hvide Hus, med friske analyser og reaktioner. Men inden da når vi også forbi et par andre ting, for både EU og FN melder sig nu på banen i et forsøg på at bremse den voksende humanitære krise, der har sendt over en halv million mennesker på flugt i den nordlige del af Mozambique, hvor hæren forsøger at nedkæmpe militante islamister. Vi får en vurdering af, hvad omverdenen egentlig kan stille op. Vi ser også på nyheden om et israelsk-kinesisk batterisamarbejde, der tilsyneladende betyder, at elbiler kan lyn-oplades på fem minutter. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det er det også , siger dansk forsker. Til gengæld er der endnu bedre nyheder for elbilerne på vej. Karin Axelsson og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering