Orientering - 18. feb 2021

Published: Feb. 18, 2021, 3:05 p.m.

Et bredt flertal i Folketinget har i dag afsat 600 millioner til uddannelsesområdet for at afhjælpe de problemer, som nedlukningen har medført. Vi ser på initiativerne og taler med skolelærere og -ledere, samt spørger en skoleforsker, hvorvidt det vil hjælpe. Mærsk har lovet sig selv og verden, at alle deres containerskibe er klimaneutrale i 2050, uden at vide hvordan det skulle foregå. Nu lover de, at det første klimaneutrale skib sejler i 2023. Det er syv år før tid. Vi skal høre, hvordan Mærsk har gjort for at klare, det, de kalder deres "månelanding". Paul Rusesabagina var hoteldirektør i Rwanda under folkemordet. Han reddede hundredvis af tutsier, ved at lade dem søge tilflugt på sit hotel. Han blev senere verdensberømt, da hans historie blev fortalt i Hollywoodfilmen "Hotel Rwanda", men nu sidder han på anklagebænken, tiltalt for terrorisme. Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter, Tine Møller Sørensen redigerer. www.dr.dk/orientering