Orientering - 11. sep 2020

Published: Sept. 11, 2020, 2:05 p.m.

En hjælpepakke på 260 millioner kroner skulle have hjulpet en række danske luftfartsselskaber, som står i deres dybeste krise nogensinde. Men som vi i går kunne fortælle her i Orientering, så er ikke en eneste af millionerne blevet udbetalt på grund af et bureaukratisk kaos. Vi søger en forklaring hos transportminister Benny Engelbrecht. De to regeringsbærende partier vil ikke forbyde omskæring af drenge. Statsminister Mette Frederiksen er personligt imod omskæring, men som hun forklarede i går, vil partiet ikke forbyde omskæring af hensyn til det jødiske samfund. "Vi lovede efter Holocaust at passe på jøderne", sagde hun i TV-Avisen. Men hvad med muslimerne, hvordan har de det med debatten? En dom fra højesteret sætter nu alle forsikringsselskaber på ekstraarbejde. Sagen er principiel og handler helt enkelt om, hvem der skal arve, når der både er "dine og mine børn". Karin Axelsson og Brita Kvist er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktøren. www.dr.dk/Orientering