Det europæiske forår

Published: March 2, 2021, 10:05 a.m.

Der er røre i den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitiske debat. Europa hilser den nye amerikanske præsident Biden velkommen, og han garanterede på den sikkerhedspolitiske konference i München for to uger siden, at »USA er tilbage«. Men samtidig har Europa skruet op for udviklingen af det europæiske forsvarssamarbejde, som Danmark står delvist udenfor på grund af vores forsvarsforbehold. Hvad betyder det for Danmark, og vil USA også i fremtiden være hjørnestenen i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik? Den debat tager Frontlinjen sammen med tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og lektor Peter Viggo Jakobsen, som er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet. Øvrige medvirkende: Udenrigsminister Jeppe Kofod (S), direktør i European Defence Agency (EDA) Jiri Sedivy og Ronan Le Gleut, som sidder i det franske parlament og er senator i det borgerlige franske parti Les Républicains.