Detektor: S-frygt for hash- og vodkabølge "giver ingen mening"

Published: Dec. 13, 2019, 5 a.m.

Unge vil drikke mere hård spiritus og tage flere stoffer, hvis aldersgrænsen for køb af øl hæves til 18 år, mener Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff. Det afviser førende forskere dog overfor Detektor. Vi undersøger også, hvorfor miljøminister Lea Wermelin "deler en bekymring" for Roundup, selv om hendes egen styrelse siger, at der ikke er nogen sundheds- eller miljømæssige risici ved Roundup, hvis det bruges efter forskrifterne. Vært: Camilla Stampe.