Slå Først Frede

Published: Aug. 8, 2014, 6:49 a.m.

De Gnavne Filmnørder går denne gang i kødet på den største superagent af dem alle. Navnet er Hansen. Frede Hansen. Filmen er "Slå først, Frede" fra 1965. I løbet af podcastet bliver der diskuteret Ballings auteur-status, formen på kvinders bryster gennem årene, Grunwalds grin, Bundgaards engelsk/russiske, Sprogøes førsteelsker-evner og ikke mindst hvilken kameralinse, der er bedst, når Essy Perssons krop skal i fokus. Vi kommer også en smule ind på om Balling og Bahs måske har været en anelse inspirerede af den der anden agentserie med ham skotten i hovedrollen. Juryen voterer stadig. Efter podcastet har vi en lille snak om Marvels nyeste film Guardians of The Galaxy, og vi kan vist roligt sige at der spoiles i stor stil. Skulle du have lyst til at hoppe direkte til denne del af podcastet så starter det efter 1t18min. God fornøjelse.