BROADCASTS.com

b'http://kpnet.dk/2020/09/06/oktober-radio-statens-raadne-finanser/

Oktober Radio: Statens r\\xe5dne finanser

Udsendelsen d. 5. september 2020

Mandags fremlagde regeringen deres finanslovsforslag, i ugens podcast bruger vi tid p\\xe5 at tale om hvor staten egentlig f\\xe5r pengene fra, hvem er det der betaler regningen. Vi starter dog med at komme ind p\\xe5 helbredet hos arbejderklassen, og taler om Friedrich Engels bog \\u201cDen arbejdende klasses stilling i England\\u201d.

Sundhedsstyrelsen har f\\xe5et udarbejdet en rapport om ulighed i sundhed i Danmark, og som man kunne forvente dokumenter den store forskelle. Og lige s\\xe5 forventeligt, s\\xe5 stillede en r\\xe6kke af landets spidser sig op og gav de syge skylden for deres egen ulykke.

Sundhed bliver hele tiden gjort til et individuelt sp\\xf8rgsm\\xe5l, som om det var totalt l\\xf8srevet fra klassekampen. De fattige skal jo bare lige tage sig sammen, og holde op med at ryge og dyrke noget motion.

Det er en god anledning til at hive fat i Friedrich Engels, og hans bog fra 1845 Den arbejdende klasses stilling i England, (den kan findes p\\xe5 svensk her)

I dette omfattende v\\xe6rk beskrives alle forhold fra arbejdstid, arbejdsmilj\\xf8, adgang til skolegang, adgang til t\\xf8j og f\\xf8devarer, boligforhold, sanitet, osv. osv. Og det dokumenteres med hans egne systematiske videnskabelige observationer. Konklusionen er, at arbejderklassen knap har nok til at kunne holde opretholde sig selv. I dag er mange ting forandret, men grundl\\xe6ggende set foreg\\xe5r kampen stadig, ogs\\xe5 i dagens Danmark. Levevilk\\xe5r og sundhed fra f\\xf8dsel til d\\xf8d, er en del af klassekampen, og ikke et individuelt valg.

Friedrich Engels blev f\\xf8dt for 200 \\xe5r siden, den 28. november 1820, og det vil blive markeret p\\xe5 flere m\\xe5der i l\\xf8bet af efter\\xe5ret.

I sidste del af udsendelsen fors\\xf8ger vi at forklare hvorfor vi siger at den kapitalistiske stats prim\\xe6re form\\xe5l er at omfordele fra fattig til rig, fra arbejderklassen til kapitalen. Det prim\\xe6re sigte med \\xe5rets finanslov er alts\\xe5 at sikre industrivirksomheder, bankerne og milliard\\xe6rerne kan \\xf8ge deres rigdom og magt over de um\\xe5delige v\\xe6rdier der produceres.

Uligheden er ogs\\xe5 indbygget i den m\\xe5de staten henter sine indt\\xe6gter. Det sker fra en r\\xe6kke kilder: Fra egen virksomhed, fra diverse afgifter, rettigheder, b\\xf8der, renter, moms, told, og skatter. Og tendensen har v\\xe6ret, at indt\\xe6gterne fra egne virksomheder er g\\xe5et ned i takt med frasalg og privatisering, indt\\xe6gter fra rettigheder til at udnytte f.eks. ressourcer i undergrunden er g\\xe5et ned, de direkte skatter er g\\xe5et ned. Til geng\\xe6ld er moms og afgifterne vokset.

Folketinget har gennemf\\xf8rt \\xe6ndringer gradvist, over en lang periode, bl.a. er arvebeskatning \\xe6ndret, og progressiv beskatning (topskattesystemet) er \\xe6ndret med indf\\xf8relsen af et skatteloft. Til geng\\xe6ld er afgifterne i samme takt vokset dramatisk. Det vil reelt sige et system der vender den tunge ende nedad, et skatte system hvor arbejderne og de fattigste kommer til at betale en relativt st\\xf8rre andel af deres indt\\xe6gt til staten.

Samtidig har EU, med sine \\xe5bne gr\\xe6nser for kapitalen, accelereret spekulation i at flytte overskud til skattely, og helt uden for radaren. Vi konkluderer, at der ikke findes nogen veje til at vende str\\xf8mmen af v\\xe6rdier, uden at g\\xf8re op med den kapitalistiske stat.'