BROADCASTS.com

b'Oktober Radio: S\\xe6nk pensionsalderen til 62 \\xe5r

I Danmark har Folketinget de seneste \\xe5r besluttet en dramatisk forringelse af den fremtidige pensionsalder. Og er samtidig kommet op med en metode for at kunne blive ved med at h\\xe6ve pensionsalderen i de kommende mange \\xe5rtier. For \\xe5rgange f\\xf8dt fra 1967 og frem vil den faktiske folkepensionsalder nemlig afh\\xe6nge af den fremtidige udvikling i middellevetiden for 60-\\xe5rige.
Metoden baserer sig p\\xe5 en statistisk beregning af middellevetiden, og en vedtagen norm om at sikre 14 \\xe5rs pension til alle der lever til de n\\xe5r det statistiske gennemsnit.

Men statistik er blot en figenblad for den virkelige \\xe5rsag til at tvinge folk til at blive l\\xe6ngere p\\xe5 arbejdsmarkedet. Den egentlige grund er en forestilling om at arbejdsudbud er lig med arbejde som er lig med rigdom. Alts\\xe5 i den bedste kapitalistiske verden skal alle arbejdsduelige m\\xe6nd og kvinder skal blive p\\xe5 arbejdet til de d\\xf8r. F\\xf8rst n\\xe5r den sidste gnist er slukket er der lov til hvile og en plads i k\\xf8en til krematoriet.

For det f\\xf8rste er statistik ikke en s\\xe6rlig god \\xf8konomisk eller demokratisk metode, da det i virkeligheden betyder at den halvdel der d\\xf8r f\\xf8r de burde if\\xf8lge gennemsnittet, bliver snydt.
Og alts\\xe5 ikke vil f\\xe5 de 14 pensions\\xe5r. Det n\\xe6ste er, at der for denne gruppe af for tidligt d\\xf8de arbejdere sj\\xe6ldent er tale om gode \\xe5r, tv\\xe6rtimod betyder et langt arbejdsliv ofte at folk er plaget af kroniske smerter, og besv\\xe6r i bev\\xe6geapparatet og problemer med sanserne.

Det er is\\xe6r den fattigste del af arbejdsmarkedet der rammes af for tidlig d\\xf8d, og dermed er ulighed i arbejdslivet ogs\\xe5 mere eller mindre lig med ulighed i pensionslivet og i levetiden.

Det handler ikke kun om dem med fysisk kr\\xe6vende arbejde, eller sk\\xe6ve og lange arbejdsdage, eller s\\xe6rligt stressende og nedslidende arbejde, men om de samlede arbejdsrelaterede og \\xf8konomiske forhold. Da folks \\xf8konomi har indflydelse p\\xe5 forhold som mad, bolig, uddannelse, og stabiliteten i arbejdslivet.
Det enkelte individ kan ikke p\\xe5l\\xe6gges at \\xe6ndre dette som sit eget ansvar da det i h\\xf8j grad handler om klassesp\\xf8rgsm\\xe5l i forhold den samfunds\\xf8konomiske fordeling.
Is\\xe6r working poor gruppen af arbejdere med korttidsans\\xe6ttelser, og deltidsansatte der m\\xe5 sammens\\xe6tte arbejdsdagen med flere forskelige jobs, med lange transporttider, og uden mulighed for at passe faste spisetider og s\\xf8vn, og med kronisk d\\xe5rlig samvittighed overfor familien. Denne gruppe vil sj\\xe6ldent se skyggen af de lovede 14 \\xe5rs pension. Det samme g\\xe6lder socialt udsatte med ingen eller l\\xf8s tilknytning til arbejdsmarkedet.

De s\\xe5kaldte fremskrivninger af middellevealderen for de n\\xe6ste 30-40 \\xe5r tror vi heller ikke p\\xe5, de \\xf8konomiske opsving kan snart skifte til lange kriseperioder, og de mange stramninger og nedsk\\xe6ringer vil i sig selv f\\xe5 en negativ effekt p\\xe5 hvor lang tid folk lever, det er bare ikke sikkert at det vil afspejle sig i statistikken f\\xf8r om 10 \\u2013 15 \\xe5r. Og da har Folketingsflertallet allerede brugt pengene de tror de vil spare eller hente hjem i deres arbejdsudbuds fremskrivnings fantasi rigdomme.

En pensionsalder p\\xe5 62, eller i hvert fald en ret til pension p\\xe5 62, vil betyde at langt flere rent faktisk vil opleve de 14 \\xe5r efter arbejdslivet, ved nogenlunde helbred og r\\xf8rlighed. En ret som i dag kun er forbeholdt den bedrestillede halvdel af befolkningen.

For at det skal fungere \\xf8konomisk b\\xf8r enhver arbejdsmarkeds og overenskomstaftalt pensionsordning nedl\\xe6gges, og i stedet b\\xf8r folkepensionen styrkes. I dag er de arbejdsmarkedsbasserede opsparingsordninger - hvor fagforeninger og direkt\\xf8rer for Dansk industri sidder med store pengetanke og kaster rundt med pengene bag lukkede d\\xf8re - b\\xe5de udemokratisk og medvirker til at underst\\xf8tte den stigende ulighed i samfundet.
Men det g\\xf8r ogs\\xe5 at overenskomsterne i sig selv er med til at skabe et incitament til at blive l\\xe6ngere p\\xe5 arbejdsmarkedet for at spare op til en alderdom under nogenlunde t\\xe5lelige \\xf8konomiske vilk\\xe5r, og ikke mindst fagforenings toppen anser kampen for lavere pensionsalder som direkte kontraproduktivt.

L\\xe6s ogs\\xe5:
https://www.business.dk/pension/der-er-udsigt-til-et-gigantisk-pensionsbryllup-efter-fusioner-mellem

I anden halvdel af udsendelsen kommer vi lidt ind p\\xe5 sprogbruget i hele den bet\\xe6ndte snak om at rive fattigkvartererne ned.
Det blive f.eks. rask v\\xe6k h\\xe6vdet at det er beboernes skyld, og den s\\xe5kaldte Ghetto er dannet af beboerne selv og de kvarterer skal udslettes fra danmarkskortet. Det er i virkelighed ganske historiel\\xf8st og helt forkert at kalde fattigkvarterer for Ghettoer. Det er et sprogbrug der stammer fra pogromerne og det blev forbudt i FN at bruge neds\\xe6ttelse omtale af befolkningsgrupper efter anden verdenskrig.
Det er ogs\\xe5 forkert at kalde problemerne blandt beboerne for integrationsproblemer, eller \\u201dkultur\\u201d som folk har sl\\xe6bt med fra fremmede lande \\u2013 underforst\\xe5et uciviliseret kultur. Det er sociale problemer, og hovedsageligt sociale problemer basseret i fattigdom der er hoved\\xe5rsagen til problemer med kriminalitet i betonforst\\xe6derne. Det er problemer som kommuner og myndigheder n\\xe6gter at l\\xf8se, og derfor opst\\xe5r der hele tiden mindre grupperinger af unge der synker ned i pjalteproletariatet til gl\\xe6de for reaktionen og underverdenen.
Det er ikke noget som markedsreformer af boligmarkedet kan l\\xf8se, det h\\xe6nger ul\\xf8seligt sammen med kapitalismen.

L\\xe6s ogs\\xe5:
http://fagbladetboligen.dk/articlelibrary/2018/juni/almene-boliger-lander-godt-i-oekonomiaftale/

PS: vi fik ikke tid til at tale om afslutningen p\\xe5 overenskomstforhandlingerne, hvor det blev et flertal til forliget. Men l\\xe6s kpnet.dk
http://kpnet.dk/2018/06/05/efter-ok2018-kampen-for-en-god-offentlig-sektor-gaar-videre-med-det-samme/'