BROADCASTS.com

b'I denne uges podcast fra Oktober Radio i \\xc5rhus taler vi f\\xf8rst om Trumps bes\\xf8g i Europa hvor han overalt er blevet m\\xf8dt af demonstranter.
Med vanlig sans for medied\\xe6kningen har Trump fors\\xf8gt at s\\xe6tte dagsordenen: Flere penge p\\xe5 milit\\xe6rt isenkram.
Det er en opskrift der tilsyneladende fungere, og ingen store medier i Danmark har fors\\xf8gt at sp\\xf8rge hvad pokker alle disse penge skal bruges til? Og slet ingen er kommet ind p\\xe5 hvad der er kommet ud af de utallige krige som USA og villige partnere har kastet sig ud i.
Hvem er det egentlig man har f\\xf8rt krig med og imod, hvor mange penge er brugt, og hvad er resultatet. Den slags sp\\xf8rgsm\\xe5l er helt forsvundet til fordel for d\\xe6kningen af Trumps klovnerier, og det er en del af hele form\\xe5let med dem.
Et af disse mediestunts var en spydig bem\\xe6rkning mod Tyskland og deres aftale med Gazprom om en ekstra r\\xf8rf\\xf8ring til naturgas gennem \\xd8sters\\xf8en.
Det er et projekt som ikke mindst den danske regering er modstandere af, de ser meget hellere at Tyskland og \\xd8steuropa k\\xf8ber gas fra Nords\\xf8en, s\\xe5 penge kan trille i de rigtige lommer, og der er ogs\\xe5 en strategisk modvilje mod at lade Rusland tjene penge i det hele taget.
Det skal ses i sammenh\\xe6ng med Danmarks og de Nordiske landes involvering i Baltikum, senest med forslaget fra Forsvarsministeren om at Danmark vil tage ledelsen af NATO\\u2019s fremskudte front mod Rusland, divisionshovedkvarteret i Riga i Letland.

L\\xe6s mere her:
http://kpnet.dk/2018/07/09/nato-topmoede-danmark-tilbyder-nye-millionbidrag-til-oprustning-kampfly-til-baltikum-og-ledelsen-af-natos-fremskudte-front/

Vi taler ogs\\xe5 kort om den seneste Brexitplan fra Theresa May, og om de vanskelige udsigter til en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien.

L\\xe6s mere her
http://kpnet.dk/2018/07/13/trump-brexit-og-eu/

Til sidste kommer vi ind p\\xe5
de \\xf8konomiske bev\\xe6ggrunde for at forts\\xe6tte afh\\xe6ngigheden af fossile br\\xe6ndsler.

Efterh\\xe5nden som det st\\xe5r stadig mere klart at Jordens klima er blevet varmere, bliver modstanden mod virkeligheden stadig mere desperat.
Det skyldes at hvis man anerkender at klimaet er blevet varmere i takt med industrialiseringen, s\\xe5 skal man ogs\\xe5 anerkende den videnskabelige indsats for at finde \\xe5rsagen. Og her peger alle fingre i retning af afbr\\xe6ndingen af fossile br\\xe6ndsler er hoved\\xe5rsagen, da det betyder en \\xf8get m\\xe6ngde CO2 i atmosf\\xe6ren og det fungerer som en drivhusgas, hvor varmeudstr\\xe5lingen fra Jorden til universet bliver reduceret.
Men hvis man anerkende problemet, og \\xe5rsagen, s\\xe5 skal man ogs\\xe5 anerkende at Jordens varmere klima har en r\\xe6kke uheldige effekter, som vi i Danmark knap har m\\xe6rket, og det handler et ufatteligt stort kompleks af naturlige balancer der er ved at blive forskubbet, der f\\xf8re til \\xf8get t\\xf8rke og \\xf8get vandstand havene og \\xe6ndringer i havstr\\xf8mme osv. konsekvenserne er kendes allerede ved at risikoen for ekstreme vejrh\\xe6ndelser er vokset, og levesteder forsvinder. Og det vil hurtigt blive meget v\\xe6re og ende i uoverskuelige scenarier hvis en st\\xf8rre del af planeten bliver ubeboelig \\xf8rken.

Her har klimadiskussionen st\\xe5et i mere end et \\xe5rti, problem, \\xe5rsag og effekt er kendte og der er reelt kun en l\\xf8sning: Et \\xf8jeblikkeligt stop for al afbr\\xe6nding af fossile br\\xe6ndsler: kul, olie og naturgas skal blive i undergrunden.

S\\xe5 hvorfor g\\xf8res der ikke mere for at skifte til 100 procent vedvarende energikilder? Det skyldes at hele verdens \\xf8konomi og magtstrukturer er bundet direkte til fossile energikilder. Nogle af de allerst\\xf8rste virksomheder er olieselskaber, og en meget stor del af deres v\\xe6rdi er baseret af estimater af de s\\xe5kaldte reserver, alts\\xe5 den kul, olie og naturgas der endnu ikke er pumpet op. Og v\\xe6rdis\\xe6tningen er godt nok ogs\\xe5 bundet til hvor vanskeligt tilg\\xe6ngelige reserverne er, og hvilket kvalitet de har. Om de er i dybhavet eller i skifferlag osv..

Men det er v\\xe6rdien af reserverne der betaler for investeringen i installationerne der skal hente det sorte guld op. L\\xe5ne garantier og aktieudstedelser bygger p\\xe5 at olien forts\\xe6tter med at flyde.
Derfor vil det f\\xe5 store \\xf8konomiske konsekvenser n\\xe5r der bliver sagt stop for fossile br\\xe6ndsler. Hvis man gjorde det fra den ene dag til den anden, s\\xe5 vil en stor del af verdens rigm\\xe6nd og rigeste nationer g\\xe5 p\\xe5 r\\xf8ven, og alle biller og fabrikker ville st\\xe5 stille, og milit\\xe6ret kunne hverken flyve, eller k\\xf8re, eller sejle. Og skatteindt\\xe6gterne i statskassen ville ogs\\xe5 g\\xe5 tabt, og f.eks. Enhedslistens glansnummer - den danske togfond - blev jo en konstruktion der byggede p\\xe5 at al olie og naturgas fra den danske del af Nords\\xf8en blev hentet op og br\\xe6ndes af.

\\u201dHusk ogs\\xe5 at oprydningen af de enorme m\\xe6ngder af forurenende installationer ville tage \\xe5rtier, og koste formuer og hvis alle olieselskabet g\\xe5r rabundus, bliver det jo udgifter der lander p\\xe5 samfundet, de penge g\\xe5r fra de \\xe6ldre og syge\\u2026 \\u201d Det er den slags fupargumenter der vil s\\xe6lge forsat brug af fossile br\\xe6ndsler herfra og til \\xf8demarken. Borgerskabet har i hvert fald ikke t\\xe6nkt sig at l\\xf8fte en finger eller spendere en krone, de sidder trygt og godt bag hegn og tykke vinduer s\\xe5 de ikke kan h\\xf8re lyden af druknede klimaflygtninge.

S\\xe5 klimaben\\xe6gternes prim\\xe6re bev\\xe6ggrunde er deres egne sn\\xe6vre \\xf8konomiske og magtpolitiske interesser, og for alle vestlige samfund er det udsigten til de store udgifter og skiftet i den internationale magtbalance der er forbundet med en total transformation af verdenssamfundet til ren energi. Ikke mindst den milit\\xe6re overmagt. Derfor ben\\xe6gtes alle de tre dele af klimakrisen, det ben\\xe6gtes at temperaturerne stiger, det ben\\xe6gtes at det skyldes fossile br\\xe6ndsler, s\\xe5 k\\xf8b blot en ekstra bil og udbyg motorvejene, og det ben\\xe6gtes at der er konsekvenser. Det er i hvert fald ikke lige her og lige nu, men f\\xf8rst om 100 \\xe5r hvor teknologien har udviklet sig s\\xe5 det ikke l\\xe6ngere er et problem.

Faktisk s\\xe5 kommer de teknologiske l\\xf8sninger p\\xe5 rene energikilder, aldrig nogen sinde fra borgerskabet, tv\\xe6rt imod har de med held fors\\xf8gt at bremse elektrificeringen og g\\xf8r det fortsat.
Skal der reelle forandringer kr\\xe6ver det derfor mere end gode viljer og opfindsomhed, det kr\\xe6ver at folk organiserer sig og s\\xe6tter tingene i gang selv.'