Genpres: Episode 78 - Bundesligaen i gang – og på TV!

Published: Aug. 30, 2018, 8:57 a.m.

I modsætning til både La Liga og Serie A kan Bundesligaen i år opleves på dansk TV efter et års pause.

Transfervinduet har været relativt stille i ligaen – med enkelte undtagelser. Specielt med danske øjne var skiftet for Thomas Delaney fra Werder Bremen solgt som den dyreste dansker nogensinde interessant. Kan Delaney slå igennem i Dortmund, der ligger nummer ti på UEFA’s rangliste over klubber?
Og er der nogen, der overhovedet kan true Bayern? De to gæster er de to danskere, der nok har kommenteret flest Bundesligakampe – Rasmus Elgaard og Henrik Hvillum, der begge blandt andet arbejder for Eurosport. De sidste to år har Elgaard tippet Dortmund til at blive mester – uden det store held. Tør han tippe det igen? Lyt med.