VM-feber og Uffe og Lars

Published: Nov. 17, 2017, 10:54 a.m.

Danmark skal til VM, og det er ikke mindst takket være hjælp fra Landsholds-Lars Jacobsen. Men mon han udnytter den mulighed for at være i godt humør? Hvad tror du selv… Og da Producer-Stures debut som målmand på det danske fanlandshold er gået knapt så godt, og Wolny er trist over Pirlos karrierestop og Buffons landsholdspension, er der atter modvind på cykelstien. Kvalifikationen til VM snakkes naturligvis igennem. Ikke mindst i forhold til, hvordan perioden fra nu af, og frem til selve slutrunden forløber for de spillere, der kan blive en del af den store oplevelse og mulighed. Hvor meget ændrer det på deres hverdag i klubberne? Hvilke hensyn begynder de selv at tage i de kommende måneder? Landsholds-Lars deler som altid ud af egne erfaringer. I Landsholds-Lars quiz’en har Wolnys comeback nu fået ham op på siden af Jacobsen. Danskfodbold.com har meldt ud, at der skrues ned for sværhedsgraden i denne udgave, men det går vidst aldrig rigtigt op for de to kombattanter, der sejler rundt. Som altid. Rouletten får igen et godt spin. Lars, Sture og Wolny er desperate for at komme ind i et winning-streak igen. Presset får Landsholds-Lars til at forsøge at få fat på Uffe Holm for at få hjælp. Og den plan er næsten dømt til at gå galt på forhånd. Lars var skuffet over den syngende kommentator Bambino Pons i sidste uge. Måske er det derfor argentineren hopper helt op på den store klinge og leverer a cappella til en scoring. Balkonen i Muppet Show spørger om stjerner kan blive starstruck, om hvilken snack Landsholds-Lars foretrak på vej hjem fra en bumletur og hvem der skal lave Danmarks kommende VM-sang. At det er svært at finde en bedre kammerat end Frank Pingel understreges igen i denne uges Legende News. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Fodboldministeriet kan kontaktes på fodboldministeriet@mediano.nu eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.