Mandskabspleje, statistikker og da producer-Sture stoppede med fodbold

Published: Nov. 14, 2016, 1:29 p.m.

I 12. udgave kysses favorit og æresmedlem, Søren Andersen, farvel. Men heldigvis redder Landsholds-Lars dagen, da han hiver en anden legende op af lommen med anekdoter, inden tristessen tager helt over. Ministeriet diskuterer, hvorfor mange af fodboldens statistikker og tal i virkeligheden er fuldstændig ligegyldige. Kun tal og målinger fra træning har reel værdi for spillerne selv, fortæller Lars Jacobsen. Også begrebet ”god mandskabspleje” tages under behandling. Hør eksemplerne på de trænere, der håndterer den svære disciplin godt. Og hvor der ligger risici og lurer i en trup, når balancen ikke findes. Hverken Lars eller Wolny kan holde tårerne fra at løbe ned af kinderne, da Producer-Sture fortæller, hvorfor han spillede sin sidste kamp for 10 år siden og ikke har deltaget i en fodboldkamp efter den dag. Landsholds-Lars quiz’en bliver efterhånden en værre og værre. Denne gang omhandler den ellers en vunden finale, men også her får hovedpersonen det svært. Og så er der stor tvivl om lydmand Terkels sygdomsafbud i virkeligheden skyldes, at Alf blev skudt aftenen forinden i Bedrag.