Hawaiiskjorte, 1-club-players & Lille Børge på langfart

Published: June 12, 2017, 7:33 a.m.

Producer-Sture er mødt op i Hawaii skjorte med matchende kasket. Ikke en dresscode, der imponerer Landsholds-Lars Jacobsen. Og så er sidste podcast inden sommerferien i gang. Første snak i denne uge handler om one-club-players. En uddøende race inden for international topfodbold, men hvorfor betyder det ikke mere for spillere, at gennemføre det unikke karriereforløb frem for at tage et sidste år eller to i Qatar eller USA? Og hvorfor vælger de andet, når mulighed for det unikke eftermæle byder sig til? Sæsonens quiz-drama kulminerer i denne uge, hvor Landsholds-Lars quiz'en skal afgøres. Stillingen er helt lige mellem Wolny og Jacobsen, så det hele afgøres her i den udvidede udgave fra danskfodbold.com. Vinderen får håneretten. Taberen skal give middag til alle tre. Så er der kridtet op… Landsholds-Lars viser en helt ny form for storhed i roulette-runden, da hans ellers så sikre spilletips begynder at vise svaghedstegn. På balkonen stilles der som altid spørgsmål fra verdens bedste lyttere, og det giver snak om alt fra fodbold couture til jubelscener. Legende-News bringer forårets sidste fortælling om Lille Børge og Smurf. Heldigvis er det en dejlig en af slagsen fra tvillingerne Johansens univers. Fodboldministeriet er præsenteret i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Vi ønsker jer alle en dejlig sommer og glæder os til at være tilbage i august.