Fodboldens APV og navne-galore

Published: May 3, 2019, 9:26 a.m.

Der dukker et par af de allerbedste navne op i denne version af podcastens efterhånden alt for lange levetid. Både i starten og til slut. Imellem dem lykkedes det Landsholds-Lars, at hidse sig hurtigt op. Provokationen er i denne uge forkortelser, han ikke bryder sig om. Selv om Jacobsen hidser sig op over forkortelsen ”APV”, så er han mere end villig til at gå forrest i ugens tema, hvor der sættes ord på, hvilke ting der gør spillere glade og tilfredse på deres arbejde, så de kan og vil yde deres bedste på fodboldbanen. Roulette-runden er på et rent triumftog i denne sæson. I denne uge er der fortsat god stemning, hvis det lykkes at vinde penge til an nystartet fodtennisforening. Og så skal Wolny for første gang prøve at forsvare en føring i quiz’en. Balkonen svarer på lytternes spørgsmål. Denne gang handler det om spillernes skam efter at se sig selv snyde, om hvordan man kan at undgå at straffe et hold, der har en skadet spiller til behandling og til hvordan købsklausuler i forbindelse med lejemål hænger sammen. Legende News er efterhånden blevet en pinlig affære, da der stadig ikke er fundet en afløser for Klaus Berggreen. Landsholds-Lars insisterer på, at der er dialog i gang med den rigtige, og at det derfor kun er et spørgsmål om tid. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Quiz'en leveres af Danskfodbold.com. Fodboldministeriet kan kontaktes på fodboldministeriet@mediano.nu eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.