Erobringen af England og dommerlegende

Published: Feb. 23, 2018, 5:01 p.m.

Så er juleferien, og dermed også freden, for alvor forbi. De tre gnavpotter er tilbage, og der serveres en gedigen portion ananas i egen juice, når vinterens helt store begivenhed gennemgås punkt for punkt. Dagene, hvor den lille danske hyggepodcast satte dagsordenen i verdens største fodboldliga. Når status gøres op har det kastet en engelsk venskabspodcast af sig. Og en ditto på blacklisten. Verdens bedste lyttere har som altid leveret varen, mens Wolny, og derfor er et af de helt uopnåelige mål nået, da det viser sig, at Fodboldministeriets flag er blevet plantet på selveste Antarktis. I Landsholds-Lars quiz’en starter på en frisk, men det gør især Landsholds-Lars bestemt ikke, og der hives mange af de grimme trick frem fra glemmebogen, da Wolny højst overraskende udviser storform og coolness tidligt på sæsonen. Roulette-runden kommer fra land for første gang i år, og balkonen åbner også for spørgsmål fra verdens bedste lyttere. Her kommer panelet forbi trøjebeskeder, klubdrillerier og effektiv spilletid. Og så afsløres det, hvem der skal udfylde de kæmpe sko, og det kæmpe ansvar, fra Søren Andersen som den nye anekdoteleverandør i Legende News. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Fodboldministeriet kan kontaktes på fodboldministeriet@mediano.nu eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.