Effektiv spilletid og en rasende Morten Olsen

Published: March 23, 2019, 3:10 p.m.

Landsholds-Lars er kommet for sent hjem fra skiferie med Sprut-Kasper og Jønne. Havde nogen forventet en undskyldning på den konto, kan de godt tro om igen. I denne uge diskuteres, hvordan spild af tid i fodboldkampe kan og bør begrænses. Lars når via en blanding af arrigskab og hjælp frem til konkrete forslag til, hvordan de effektive minutter i en kamp kan forøges. Roulette-runden starter godt, da ugens udvalgte lytter giver en hård sviner til Sture. Om niveauet så kan holdes, og gevinst sendes ud til et godt fodboldformål for fjerde uge i streg, er en helt anden sag. Wolny satte gang i sit store comeback i sidste uges quiz og kan i denne uge udligne Jacobsens tidlige og naturligvis ufortjente føring. Hovedpersonen virker ufokuseret efter en uge i selskab med især Sprut-Kasper. Balkonens svarer på lytternes spørgsmål om fordelen ved et nyt stadion, landsholdssange og et lille trick ved hjørnespark. I Legende News har Klaus Berggreen stoppet karrieren og får nu for alvor muligheden for at vise alle de evner han har lært sig i Italien, da han som ny Sportschef i Lyngby BK tager fusen på sin gamle anfører Morten Olsen i Brøndby. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Quiz'en leveres af Danskfodbold.com. Fodboldministeriet kan kontaktes på fodboldministeriet@mediano.nu eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.