Danmark er en 7'er og det store hoved

Published: Sept. 6, 2019, 7:34 p.m.

For første gang nogensinde optages podcasten ud på de sene timer, da Landsholds-Lars først lander sent på dagen fra landskamp i Gibraltar og tager direkte i studiet, hvor Producer-Sture og Wolny venter med kolde grønlandske kondivand. Landsholdspausen giver også en kærkommen lejlighed til at vurdere, hvor det danske landshold egentlig står. Her kigges der på de ting, som kun kan mærkes indefra, så pulsen tages f.eks. på truppens kemi og dens tiltro til træneren. Roulette-runden snublede for første gang længe i sidste uge, så alle sejl sættes ind på at komme tilbage på sejrskurs igen. Wolny kom til gengæld i gang i quiz’en i forrige udgave, men den gode fornemmelse hjælper ham sjældent, når danskfodbold.com skruer op for både charmen og tallene. På balkonen kommer panelet forbi lytternes spørgsmål omkring, hvad reglerne egentlig er for fodboldsokker, hvordan sign-off fees oftest bruges og hvad der egentlig kan tilgives af ugerninger, hvis en fodboldspiller er dygtig nok. Legende News er ikke færdig med Jan Bartrams tid i Glasgow Rangers endnu. I denne uge afsløres det, hvordan man f.eks. varmer op til det klassiske old firm. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Quiz'en leveres af Danskfodbold.com. Fodboldministeriet kan kontaktes på fodboldministeriet@mediano.nu eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.