Brexit, blacklist og Berggreens dobbeltgænger

Published: April 12, 2019, 9:40 a.m.

Det er ikke podcastens stolteste øjeblik, da der må undskyldes for, at en af verdens bedste kvindelige lyttere er blevet kaldt en mand. Det bliver ikke meget bedre af, at det samtidigt er begyndt at sne midt i april lige da Landsholds-Lars havde fået sat sommerdæk på Audi’en. Og helt galt går det, da et nyt medlem tilføjes på blacklisten. Alle snakker om brexit, men hvis man nu bedst kan lide at snakke om fodbold, så er der public service i denne uge. Wolny, Landsholds-Lars og Sture får styr på, hvad brexit kommer til at betyde for nationaliteten på de spillere, der efter brexit vil have mulighed for at komme til Premier League. Og ikke mindst for de talentfulde danskere på under 18 år, som næppe kan komme over at spille på øen i en ung alder længere. Roulette-runden er historisk i denne uge, da et af podcastens Hall of Fame-medlemmer har skrevet ind for at støtte en vigtig sag, I quiz’en skulle Danskfodbold.com efter sigende have lyttet til kritikken og lavet mere menneskelige spørgsmål. Om det er til Jacobsens eller Wolnys fordel finder vi ud af i denne uge. Balkonens svarer på lytternes spørgsmål om Landsholds-Lars tør udfordre popstjernen Christopher, om det mærkeligste tilbud Lars fik som spiller og om fodboldens regel nr. 1. I Legende News er legenden Berggreen på show-tour i Japan for at spille med de største stjerner i verden. Han kommer dog til at fortryde, han fik vennen Lars Høgh med i loppetjansen… Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Quiz'en leveres af Danskfodbold.com. Fodboldministeriet kan kontaktes på fodboldministeriet@mediano.nu eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.