Anekdote Special 6.0

Published: June 28, 2019, 8:59 a.m.

Hvordan tog Berggreen fusen på sin gamle landsholdskollega Morten Olsen, da Lyngby BK blev mestre i 1992? Hvor meget lærte han egentlig af den gode Romeo Anconetani i løbet af sin tid i Pisa? Og hvordan får Landsholds-Lars kompenseret for den sløje periode uden anekdoter? Det kan du blive klogere på i denne Anekdote Special. Producer-Sture har nemlig lokket både den ene og den anden gnavpot i det varme studie for at genopfriske de gyldne anekdoter fra den (heldigvis!) overståede sæson. Det bliver til både en udførlig beskrivelse af et kort sygdomsforløb, der føltes meget langt for Lars, et spin på rouletten for allersidste gang i sæson 6 og så naturligvis et gensyn med sæsonens anekdoter lige til at putte i ørerne, mens du nyder en kold kondivand i skyggen. Fodboldministeriet er lavet i samarbejde med Faxe Kondi og LeoVegas. Musik: Raske Penge & Klumben + Mads Julius Dyrst. Quiz'en leveres af Danskfodbold.com. Fodboldministeriet kan kontaktes på fodboldministeriet@mediano.nu eller hashtagget #LytTilLars på Twitter.