92: Allan, Erling og alle de andre

Published: Jan. 3, 2020, 12:34 p.m.

Efter juleferie vender En Halvleg med Redaktionen tilbage, og det gør vi med en snak om en af de transfers, der peger videre ind i det nye årti. Både fordi Erling Braut Haaland er en af europæisk fodbolds mest spændende talenter og kan dominere 2020'erne, men også fordi det er en handel, der fortæller noget om magtspillet mellem klubber og agenter, som det ser ud i dag. Vi ser også bagud - for det gjorde Don Larsen nemlig, og måske flere atleter burde gøre som den legendariske baseballspiller og mindes de store stunder. Vi diskuterer forholdet mellem at svælge i fortiden og konstant se fremad uden at skænke gode minder en tanke. Og så spinner vi Palle "Banks"-rouletten og får styr på, hvilken Hemmningsen-bror det egentlig var, der rev Jens Risager i pungen, og vi taler om Allan Simonsen, som pryder forsiden på Tipsbladet i denne. Husk at købe Tipsbladet hver fredag. Du får Tipsbladet som en del af Ekstra Bladet.