7'eren fra 8-6-6-0

Published: March 22, 2018, 5:41 p.m.

Thomas Pyndt har været i England og fortæller om dengang, han vakte påstyr på Chelseas træningsanlæg i Cobham. Vi snakker også om Petr Cech som fodboldfar og som trommeslager, og vi vender fascinationen af fodboldstøvler. I modsætning til værterne på det ellers så fine radioprogram "P6 Beat Elsker" ved vi godt, hvorfor Peter Sommer har lavet en sang, der hedder "7.777.777" – det har selvfølgelig noget med Morten Donnerup at gøre. Vi snakker om Sommers fodboldinteresse og diskuterer han og andre danske kunstneres brug af fodbold i deres musik. Endelig taler vi om, hvorfor vi holder af kampprogrammer, og hvorfor de er særligt gode i England. Husk at købe Tipsbladet hver fredag. Du får Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet.