BROADCASTS.com

Uddannelsesforsker Ove Christensen er bekymret over brugen af begrebet “digital dannelsen”, som for ham intet har at gøre med dannelse. Han er bange for, at vi glemmer dannelsen, når vi fokuserer på digitale kompetencer og god opførsel på nettet. Det er omdrejningspunktet for samtalen i ugens udgave af podcasten Didaktor. Ove har også skrevet et blogindlæg om emnet, og der skriver han: "Der er meget fokus på digitale medier i skolen. Hvor meget skal digitale medier fylde? Skal digitale medier og værktøjer være selvstændige fag? Hvordan skal børn og unge blive i stand til at håndtere de digitale medier, der angiveligt fylder hele deres hverdag? I denne diskussion dukker ønsket og kravet om ‘digital dannelse’ ofte op. Når digitale medier, værktøjer og ressourcer spiller en så stor rolle, som det er tilfældet, så må børn og unge også dannes, så de kan begå sig i denne digitaliserede verden. Det er nogenlunde kernen i argumentet for at tale om ‘digital dannelse’ og for at sætte det på skoleskemaet. ‘Digital dannelse’ forstås på mange forskellige måder, og kan vel nogenlunde skæres ned til tre grundforståelser. Den første handler om, hvordan man opfører sig på nettet og beskytter sin egen digitale identitet. Det drejer sig her om at være velopdragen og ‘digital dannelse’ betyder at vise sig velopdragent frem på digitale medier på samme måde som man gør, når man besøger familie og venner. Den anden grundforståelse handler om at kunne finde og forstå informationer på nettet. Kildekritik står her som et kerneelement. Der er så mange informationer tilgængelige på nettet, og mange af disse er produceret uden om gængse gatekeeper-funktioner, hvilket gør kravet til sortering og vurdering til vigtige kompetencer både nu og formentlig i fremtiden. Endelig henviser ‘digital dannelse’ til det felt, hvor eleverne lære at beherske de forskellige værktøjer, så de kan producere ‘multimodale tekster’ digitalt. Tidligere skulle eleverne lære at skrive for at give udtryk for sig selv og deres holdninger, nu handler det mere om at beherske både de mange forskellige produktionsværktøjer og de forskellige publiceringsformer. De sidste har undergået en enorm demokratisering netop gennem den udvikling, der har gjort gatekeeper-funktionen overflødig på mange publiceringsplatforme. Kendetegnende for disse tre områder er, at det grundlæggende handler om viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at forstå, hvordan digitale medier og værktøjer fungerer."   LÆS HELE BLOGINDLÆGGET PÅ DIDAKTOR.DK