Elevinddragelse med Danske Skoleelever

Published: June 9, 2017, 10:27 a.m.

I denne udgave af Didaktor ser vi på skolen fra elevernes perspektiv. På undervisningsministeriets hjemmeside står der:   Alle elever på folkeskoler har ret til at danne et elevråd, hvis skolen har mindst 5. klassetrin. Hvis eleverne ikke af sig selv danner et elevråd, skal skolens ledelse opfordre dem til at gøre det. Elevrådet taler på elevernes vegne, i samarbejde med skolens ledelse, lærere og pædagoger. På den måde varetager elevrådet elevernes interesser.   Didaktor har talt med den læreransvarlige og elevrådsformanden fra et ganske almindeligt elevråd. Du kan høre om elevrådsarbejdet på Frederiksbjerg Skole i Aarhus i et interview med Esther Kjær Agergaard og Mikkel Sølvtoft.   Derudover taler vi med Jannick Holbeck Rasmussen og Sofus Høy Rosenfeld fra Danske Skoleelver, der fortæller om organisationens projekt med elevinddragelse.