Æggekage med nye kartofler, squash, oliven og tomat

Published: Aug. 2, 2016, 9:23 a.m.

Æggekage med nye kartofler, squash, oliven og tomat fra KvikKassen uge 31. 

Skær baconen i tern og steg dem på en varm pande, til de er sprøde og gyldne. Dryp dem af på fedtsugende papir.

Skyl alle grøntsager. Skær squash og kogte kartofler i tern og rist dem i olivenolie på en varm pande. Lad dem stege let gyldne og krydr dem med salt.

Pisk æggene sammen med lidt salt og peber, og hæld æggemassen over kartofler og squash. Steg æggekagen ved middel varme, til den er gennemtilberedt (du kan sætte panden i en varm ovn eller sætte låg på, hvis det skal gå stærkt).

Skyl rucolaen og halver tomaterne. Anret æggekagen med tomater, rucola, oliven og sprød bacon.