Valutakrydsild: Store forventninger til Trump og Xi – men dollarsvækkelsen kommer først hen ad vejen

Published: March 6, 2019, 12:02 p.m.

I denne uges udgave af Valutakrydsild, Danske Banks ugentlige podcast om valuta, skal det handle om forventningerne til en handelsaftale mellem USA og Kina og konsekvenserne af en aftale for valutamarkedet. Vi forventer en relativt omfattende aftale ultimo marts, som hen ad vejen vil støtte en kinesisk og europæisk konjunkturvending. Men hvor råvarevalutaer og til dels de skandinaviske valutaer står til at blive styrket, er det mindre oplagt, hvordan USD/DKK vil reagere. Vi tror, at reaktionen indledningsvis vil være begrænset – og måske endda positiv for USD – men at dollaren vil blive svækket, efterhånden som aftalen sætter sit aftryk i realøkonomien. I studiet er Christin Tuxen (vært, valutaanalytiker), Allan von Mehren (gæst, Kina-økonom) og Aila Mihr (gæst, euro-økonom).