Valutakrydsild: SEK, Riksbanken og den økonomiske virkelighed

Published: Oct. 9, 2019, 3:15 p.m.

I denne uges udgave af Valutakrydsild retter vi søgelyset mod den svenske krone. Retfærdiggør udviklingen i svensk økonomi virkelig den renteforhøjelse, som Riksbanken siger, at de påtænker? Og hvordan vil Riksbanken kommunikationsmæssigt bevæge sig hen mod den rentenedsættelse, som vi tror det ender med i 2020? Den svenske krone er p.t. svag set i et historisk lys, men modvinden for SEK er ikke ovre endnu. Og en midlertidig handelsaftale mellem USA og Kina vil formentlig ikke give mere end et kortvarigt løft til den svenske krone. I studiet er Christin Tuxen (valutastrateg, vært), og med på telefonen fra Stockholm er Jesper Petersen (valutastrateg, gæst) og Stefan Mellin (valutastrateg, gæst).