Ulven kommer, ungdommen og klassisk musik og streetart i Nordjylland

Published: Oct. 27, 2020, 4:05 p.m.

Det er subtil grusomt og samtidig ekstremt veludført. De gode anmeldelser vælter ned over ny dansk søndagsdrama på DR. Navnet på serien er ”Ulven kommer". Vi har besøg af den erfarne skuespiller Bjarne Henriksen. Han spiller den socialrådgiver i serien, som tvangsanbringer to børn, fordi der måske er tale om vold i hjemmet. Vi skal selvfølgelig også tale med én, som står med de her sager i virkeligheden – så her på Kræs har vi også bedt en socialrådgiver om at se serien. Så har vores kulturagent i Nordjylland set på Streetart - Og så har hendes majestæt Dronningen fået en podcast - "Dronningen og kunsten". I første afsnit taler hun med pianist, Nikolaj Koppel, om klassisk musik, og her kommer de forbi ungdommens forhold til den klassiske musik - vi har talt med radiovært på P2, Signe Amtoft, om hvad den klassiske musik kan - og hvorfor ungdommen bør elske den.