Sommerspecial: Unge, kunstneriske talenter med Anne-Sofie Overgaard

Published: July 24, 2020, 3:05 p.m.

Kræs portrætterer med denne serie unge, kunstneriske talenter. Hvad er det, der har formet dem som kunstnere – og hvordan vil den her unge generation af kunstnere forme os som samfund og som publikum? I dag kan du møde tekstilkunstner Anne-Sofie Overgaard, der lærte traditionelt håndarbejde af sin mor - og som senere debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling med et broderi, der forestillede skydevåbnets udvikling. Og så medførte nedlukningen af landet under begyndelsen af Coronaepidemien, at stort set alle festivaler blev aflyst. Men nogle kulturaktører har valgt at tænke nyt og kreativt. Kræs får besøg af Jens Frimann Hansen, chef for Helsingør Teater, der fortæller om, hvordan det er lykkedes at gennemføre gadeteaterfestivalen Passage.