Sommerspecial: Kulturdebat om økonomi med Jane Sandberg, Rosa Marie Frang og Christian Have

Published: July 28, 2020, 3:05 p.m.

Selvom Folkemødet på Bornholm blev aflyst, skal det ikke afholde Kræs fra at tage pulsen på aktuelle kulturpolitiske spørgsmål og vigtige snakke om, hvorfor kulturen er vigtig for os som mennesker og samfund. I dag handler det om økonomi: hvem skal betale for kunsten - er det et politisk spørgsmål eller er det et marked, der kan regulere sig selv? Peter Duelund, lektor emeritus ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet forklarer den kulturpolitiske historie og med i studiet er Jane Sandberg, Rosa Marie Frang og Christian Have til en debat om kultur og økonomi. Og så taler Kræs med Bent Sørensen, formand for Dansk Komponistforening om Bent Fabricius-Bjerres kompositioner og hvad der gjorde ham til noget helt særligt.