Hemmelig besked i 'Skriget', nyt socialt medie og kvindelige fotografer

Published: Feb. 23, 2021, 1:05 p.m.

Åh nej, skal vi nu have endnu en kvinde, blev der hvisket om, da Tine Harden kom til Politiken, som en af de første kvindelige pressefotografer i 80'erne. Men faktisk har kvinderne stået bag kameraet længe før Harden: Helt tilbage til 1800-tallet stod kvinderne i foto-studiet, viser en udstilling på Museum Østjylland. Endnu et socialt medie er kommet til verden. Og det kan være godt for vores demokrati, siger ekspert i sociale medier. Du kan også høre om en hemmelig besked på Edward Munch's billede "Skriget" og at det franske museum Louvre er det mest instagrammede museum i verden. Vært: Maja Hald. Tilrettelægger: Dorte Søholm, Isa Samuelsen og Gustav Pors Olesen.