Turistplakater og slogans: Når byer får et brand

Published: May 17, 2023, 11:01 a.m.

Gennem tiden har byer og kommuner prøvet på at lokke flere folk til. Med flotter plakater, kække slogans og gennemførte kampagner har man forsøgt at forføre turister, tilflyttere og virksomheder. Og i dag har de fleste kommuner deres eget slogan, som en del af en branding-strategi. Men at byer gør sig attraktive for omverdenen, er bestemt ikke noget nyt fænomen. I dagens program ser vi nærmere på, hvad det er, der bliver fremhævet som kvaliteter for byerne, og om det er det samme, der var på spil, da byer og kommuner for alvor begyndte at få reklamestrategier i 1930’erne. Medvirkende: Mikael Frausing, museumsinspektør på Odder Museum, og Ole B. Jensen, professor i byteori og urban design ved Aalborg Universitet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.