Nattelivet

Published: Aug. 13, 2021, 10:05 a.m.

Indtil corona-nedlukningen tog vi danskere for givet, at vi kunne slå os løs på barer, klubber og spillesteder. Nattelivet er nemlig en del af mange danskeres liv, og det er især en væsentlig del af vores ungdomskultur. Men dét at more sig ude i byen efter mørkets frembrud er faktisk relativt nyt. For nattelivet, som vi kender det i dag, opstod først for alvor i løbet af 1900-tallet. Den 1. september åbner de danske natklubber for første gang igen siden Danmark lukkede ned, og som optakt hertil taler vi med historiker Søren Hein Rasmussen om nattelivets opståen, dets udvikling og betydning for vores kultur. Og du kan også sende spørgsmål eller nattelivs-observationer og anekdoter ind til os i studiet. Medvirkende: Historiker Søren Hein Rasmussen. Værter: Emma Elisabeth Holtet & Ditte Maj Gregersen

See omnystudio.com/listener for privacy information.