Kvindernes internationale kampdag

Published: March 8, 2022, 11:10 a.m.

I dag fejrer vi Kvindernes internationale kampdag, og derfor er der naturligvis et stort fokus på netop ligestilling og kvindekampens mærkesager. Men sådan har det ikke altid været. I dagens Kraniebrud dykker vi ned i historien og ser tilbage på kampdagens og kvindesagens opståen og evolution. Vi ser herunder nærmere på de historiske perioder, hvor der - som nu - er et øget fokus på kvindesagen, og vi dykker også ned i nogle af de emner, der fylder særligt meget når aktivisterne indtager talerstolene rundt om i landet denne 8. marts. Herunder ser vi bl.a. nærmere på #metoo-bevægelsen, kampen for ligeløn, og kampen mod kvindedrab og vold mod kvinder. Endelig stiller vi også skarpt på hvordan kvindekampen og kampen for fred har dannet parløb gennem historien, og hvordan dette relaterer sig til krigen i Ukraine i dag. Medvirkende: Historiker Astrid Elkjær Sørensen & Mette Marie Yde, konstitueret direktør for kvinde og krisecenteret Danner i København. Vært: Emma Elisabeth Holtet

See omnystudio.com/listener for privacy information.