De naturligt tynde i fedtets tidsalder

Published: April 28, 2022, 10:10 a.m.

Der er en del af befolkningen, der tilsyneladende kan spise hvad de vil, uden at det sætter sig på sidebenene - de kan ligefrem betegnes som fedmeresistente. I de flestes ører lyder dette måske som et luksusproblem, men en del af disse tynde mennesker ønsker faktisk at tage på. Derudover møder de ofte fordomme og mistanke om spiseforstyrrelser fra omverdenen - endda sommetider fra de fagpersoner, som de søger hjælp hos. Denne medfødte undervægt kaldes på dansk “naturlig” eller “konstitutionel” tyndhed og i dagens program, bliver vi klogere på dette relativt ukendte og underprioriterede fænomen. Vi ser bl.a. nærmere på, hvorfor viden om netop denne gruppe af undervægtige individer på sigt måske kan hjælpe - ikke bare de naturligt tynde selv - men også dem der ligger i den modsatte ende af BMI-skalaen - nemlig de danskere, der lever med svær overvægt. Medvirkende: Jens Lund, fedmeforsker, humanbiolog og ph.d.-studerende ved Metabolismecentret på Københavns Universitet & Morten Svane, sundhedsdebattør og cand.it. med speciale i sociale medier. Vært: Emma Elisabeth Holtet

See omnystudio.com/listener for privacy information.