BED eller tvangsoverspisning - Danmarks nye diagnose

Published: Nov. 30, 2022, noon

Flere danskere lider af BED, eller tvangsoverspisning, end anoreksi og bulimi tilsammen. Alligevel er det først for nyligt blevet en anerkendt diagnose i Danmark. Men hvordan er det at kæmpe med en spiseforstyrrelse, som mange, både i og udenfor sundhedssektoren, stadig ikke kender? Svaret fra omverdenen lyder nemlig ofte: "du bør tabe dig". Formentligt et velmenende råd, men det kan faktisk have en ødelæggende effekt, på dem der lider af BED, hvis der fokuseres på deres vægt. Så hvad er det i stedet, der virker, hvis patienterne skal få det bedre? Og hvordan er det leve med en diagnose, som kun de færreste kender til og som tilmed er tabuiseret? Det finder vi ud af i dagens Kraniebrud, hvor vi har besøg af både forsker og patient. Medvirkende: Forsker og psykolog Jakob Linnet fra Odense Universitetshospital & skuespiller og BED-patient Kristina Storm. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.