MANIFEST, del 2

Published: March 16, 2018, 11 a.m.

Livepodcast fra litteraturarrangementet Gin&Gender. De medvirkende var:

Sarah Glerup, født 1985, er crip- og queeraktivist, tegneserietegner, tidligere folketingsvikar for Enhedslisten og X Factor-hacker. Hun modtog i 2014 Pingprisen i kategorien "Bedste danske nettegneserie" for sin blog Det Sarahkastiske Hjørne og har tidligere oversat Alison Bechdels queerfeministiske grafiske roman "Bedemandens datter" til dansk. Hun er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet med speciale i handikapfilmhistorie og var i en årrække programlægger for Københavns LGBT-filmfestival, der i dag hedder MIX. Til hverdag er hun kommunikationsmedarbejder hos Enhedslisten og bosat på Frederiksberg med sin kæreste Sara og deres utroligt mange kæledyr.

Andrea Storgaard Brok, født 1991, er aktivist, sygeplejerske og studerende, og har arbejdet med blandt andet krop, queer og kapitalisme. Andrea Storgaard Brok læste op af bogen 'Fra Marx til Løgstrup' af Kari Martinsen (1994), om sanselighed i sygepleje og det aktivistiske potentiale.

Anden del af Gin&Gender #10 med temaet Manifest er optaget under Kbh Læser 2018.

Tak til Selskab for Ligestilling og Dansk Kvindesamfund, der står bag Gin&Gender arrangementerne.

Produceret af Siri Bonde.