Reklamer

Published: Sept. 30, 2020, 12:05 p.m.

Lige så længe, folk har solgt produkter og ydelser, har folk reklameret. Først mundtligt og gennem skiltning, så i aviser og blade, så i radioen, i TV og på nettet. Men virker de overhovedet? Giver sponsoreret indhold på Instagram virkelig flere kunder? Og får online-casinoerne virkelig så meget ud af de mange tv-reklamer? Virksomhederne og reklamebureauerne har gennem tiden brugt forskellige strategier til markedsføring, og det afspejler ofte deres syn på forbrugeren. Men hvad ér synet på forbrugeren i dag, og hvordan var det for 100 år siden? I dag ser vi nærmere på reklamebranchen og de teorier og trends, der har banet vejen for en industri, der i dag sætter følelse og identitet over produktet. Medvirkende: Gry Høngsmark Knudsen, forskningschef for Anvendt Erhvervsforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og Hanne Feldthus, selvstændig kommunikationsrådgiver. Vært: Maja Jensen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.